Gymnastikopvisning
Der er noget magisk i luften, som en stille hvisken,
En følelse af spænding, som langsomt får os til at lytte.
Gymnastikopvisningen står for døren, og vi er klar,
Hver gymnast på linjen, med et smil og et stærkt hjerte, som aldrig svigter, aldrig far.
Børnene står på række, deres øjne gløder af drømme,
De har trænet i måneder, hver bevægelse er som et håb, der flyver og strømmer.
Deres kroppe er smidige, de ryster af energi,
Og når opvisningen begynder, forvandler de sig til stjerner, som aldrig vil svigte, aldrig vil være bange for at flyve.
Gymnastikopvisningen tager sin begyndelse med et hop,
Gymnasterne springer og snurrer, og vores hjerter stopper et sekund, før de lander med et krop.
Deres bevægelser er præcise, deres smil er smittende,
Og vi ser, hvordan de lever i nuet, hvordan gymnastikken fylder dem med lys, der aldrig vil brænde.
Opvisningen er som et eventyr i sig selv,
En rejse, hvor de unge gymnaster lærer om vilje og frygt, om mod og selv.
De bøjer sig, de strækker sig, de lærer at kontrollere deres krop,
Og i hver bevægelse ser vi et resultat af arbejdet, af træningen, af alt, hvad de har givet for at blive de bedste, de er, helt op til det højeste top.
Gymnastik er mere end teknik, det er sjæl og energi,
Det er at lære at falde og rejse sig igen, at kende sig selv og sin egen symmetri.
Hver gymnast i opvisningen bærer sin egen historie,
De har kæmpet, de har fejlet, men de har aldrig mistet deres tro på gymnastenes glorie.
Opvisningen er en symfoni af bevægelser, som rører ved vores indre,
Det er som musik for øjet, en dans, hvor vi alle finder et smil og et sind, der glemmer sine forhindringer og binner.
De flyder sammen som vand, som bølger på en stille sø,
Og vi ser dem løfte sig, falde, springe, med en styrke, der aldrig vil blive små.
Deres kroppe er stærke, men også sårbare,
For gymnastik kræver både fysik og vilje, det er en gave, der aldrig stopper og bliver stjæle.
De svinger sig, de drejer, de laver piruetter i luften,
Og vi mærker deres energi, som om vi selv fløj med dem, som fugle der aldrig taber deres kraft i uhyre.
Gymnastikopvisningen er et vidnesbyrd om samarbejde og fællesskab,
For ingen gymnast er alene, hver bevægelse er som et kollektiv, der aldrig vil komme til et gab.
De støtter hinanden, de hjælper hinanden, de deler deres sejr,
Og vi ser, hvordan gymnastikken forbinder os alle, gør os stærkere, får os til at se verden i et lys, der aldrig bliver forvirret, aldrig bliver flov.
Gymnasterne træder frem, én for én,
De viser, hvad de har opnået, og vi ser på dem med stolte blikke, vi ser, hvordan de står.
Hver gymnast har sin rolle, sin styrke, sin plads,
Og når de afslutter deres sekvenser, er der ikke noget, der kan måle sig med deres klasse, med deres glans.
Opvisningen nærmer sig sin slutning, men vi er ikke færdige,
For i hvert øjeblik, i hvert smil, er der et løfte, der ikke vil dø.
Gymnastik er ikke kun et show, det er en livslang rejse,
Og vi bærer med os disse øjeblikke, som vi aldrig vil glemme, som vi aldrig vil miste.
Gymnastikopvisningen er en gave, en tid til at huske,
For når gymnasterne træder af scenen, har de givet os mere end vi kunne forudse, mere end vi kunne forstå.
De har givet os en lektion i mod, i samarbejde, i glæde og håb,
Og vi ved, at denne opvisning ikke bare handler om gymnastik, men om liv, om at finde det, der gør os glade, det, der gør os til en del af en større flok.
Der er klapsalver, der er gråd og smil,
For vi ved, at disse gymnaster har givet alt, de har delt deres vilje, de har sat alt på spil.
Og som opvisningen slutter, som lyset dæmpes langsomt,
Er vi fyldt med taknemmelighed, med respekt, for hvad vi har set, for hvad vi har forstået, for hvad vi har lært om livet og gymnastikken, som aldrig vil gå bort, aldrig vil gå tomt.
